Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Seminar: Skal du være en af de nye sociale agenter? (Lukket for tilmelding)

Er du kandidatstuderende på Institut for Kommunikation og Kultur, og har du lyst til at agere social agent i en case fra erhvervslivet?

07.04.2015 | Cecilie Asaa

VELKOMMEN

Svaret på fremtidens udfordringer udtænkes ikke af et enkelt geni bag en bog eller computerskærm! Nye innovative løsninger skabes i fællesskaber. Der hvor 1+1=11. På dette seminar skubber vi til fremtidens aktører – ja, dig – så du både ser og forstår at udnytte potentialet i social interaktion.

På seminaret skal du, i samarbejde med andre studerende, hjælpe en række virksomheder og organisationer med at finde svar på nogle helt konkrete udfordringer.

Du skal selvfølgelig bruge al din viden fra dit studie, men du skal i lige så høj grad bruge dig selv og alt det andet, du har lært i håndboldklubben, i burgerbaren eller på dine rejser rundt i verden. Det er dig som menneske, der skal i spil. Det kommer til at kræve mod, vilje og en masse arbejde. Men det bliver også lærerigt og sjovt.

Seminaret er udviklet i samarbejde med bevægelsen

Bevægelsen Fucking Flinks logo i tyrkis

Fucking Flink arbejder med social interaktion, og tror på, at et fokus på og en afprøvning af nye former for social omgængelighed – øget fflinkhed – rummer enorme muligheder for, at vi sammen kan løfte den frugtbare sociale innovation videre, vi som nation står for.

Fucking Flink har samarbejdet med ministerier, kommuner og skoledistrikter samt løst opgaver for virksomheder som Novo Nordisk, Call me, Microsoft, Facebook, McDonald's og DSB.

De har lavet videoeksperimenter, fflinkanalytics, startet et nationalt turisme-initiativ, initieret en bevægelse for Online Overskud, haft Danmarks hurtigst voksende facebookside – og så har de lavet et hav af aktioner og events i gadebilledet.

HVORNÅR

5.-7. oktober 2015 + 19. oktober 2015

Seminaret afholdes som en del af kandidatfaget Innovation og Teknologi på Informationsvidenskab

HVEM

Seminaret er for kandidatstuderende på Institut for Kommunikation og Kultur.

HVAD

Program kommer snart.

HVORDAN

Der er lukket for tilmeldinger til seminaret.

Kontakt Cecilie Asaa for yderligere informationer.

Seminar, Workshop