Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kursus: Indsigt i erhvervslivet for humanister

Vil du springe det kulturchok over, det kan være at lande et job på det private arbejdsmarked? Så giver vi dig i denne kursusrække indsigt i, hvordan det private fungerer.

07.04.2015 | Cecilie Asaa

Indhold

Humanister er begyndt at slå døren ind til det private arbejdsmarked. De sætter sig i kontorstolen som kommunikations- og HR-medarbejdere, konsulenter og markedsføringseksperter ved virksomheder som Arla og Grundfos samt små upcoming virksomheder. Eller de starter egne virksomheder fra bunden.

Det åbner for nye arbejdsopgaver, -områder og -miljøer, som humanister skal gøre til en del af deres værktøjskasse.

Vil du gerne springe lidt af det kulturchok over, det kan være at lande på det private arbejdsmarked? Så giver vi dig i denne kursusrække indsigt i, hvordan det private fungerer.

Du kommer til at møde medarbejdere fra private virksomheder, der fortæller om kommerciel forståelse, at arbejde i en international virksomhed, tests i ansættelsesprocessen, graduate-programmer, at starte egen virksomhed og meget mere.

Program

Få indblik i ansættelsesprocessen og bliv den foretrukne kandidat

Onsdag den 9. september 2015 kl. 14.00-16.00, lokale 1455-127
Oplæg ved Michael Stubbe, Vice President HR, Kamstrup

Hvad efterspørger virksomhederne? Hvordan udvælger virksomhederne kandidater? Hvordan forbereder du dig på samtalen? Hvordan bruger virksomheden tests? Få svar på spørgsmål om virksomhedernes rekrutteringsproces i dette oplæg.

Lukket for tilmelding


Lær dit professionelle jeg at kende

Fredag den 18. september 2015 kl. 14.00-16.00, lokale 1455-127
Workshop ved Mia Justesen, Udviklingskonsulent, Studentervæksthus Aarhus

Mange virksomheder bruger tests i forbindelse med ansættelsesproceduren. På denne workshop vil vi præsentere dig for en mulig test: Adfærdsprofilen. Du vil få en mini-udgave af din Adfærdsprofil og forståelse for egen og andres adfærd. Og ikke mindst få sat nogle ord på din egen adfærd, hvilket kan bruges i arbejdssammenhænge.

Lukket for tilmelding


Forandringsledelse og humanisten - et oplagt match

Fredag den 25. september 2015 kl. 14.00-16.00, lokale 1455-127
Oplæg ved Cecilie Hansen, Head of HR operations, Mærsk
og Mette Godsk Jensen, Senior Consultant, Implement

Fra din første arbejdsdag i den store virksomhed bliver du højst sandsynligt en del af en organisation i konstant forandring.

Dette oplæg handler om forandringsledelse og om medarbejderens og humanistens rolle i forandringsvirksomheden. Du vil få et indblik i, hvordan en forandring planlægges og udføres i en stor virksomhed, samt hvilke kompetencer, en forandringsleder eller -agent skal have. Forløbet vil også vise, hvordan forandring 'rammer' medarbejderne, samt hvor humanisters unikke kompetencesæt kan bringes i spil inden for Change Management.

Lukket for tilmelding

 


At starte fra minus

Onsdag den 7. oktober 2015 kl. 14.00-16.00, lokale 1455-127
Oplæg ved Christina Busk, Indehaver, Etikos

Karrieren som iværksætter er fantastisk og forrygende, anstrengende og risikabel. Men den læring, man tager med sig, kan man ikke læse sig til. Iværksætteriet er en drivkraft til nye muligheder og nye veje, både for samfundet og for den enkelte iværksætter.

AFLYST


Kommerciel forståelse

Onsdag den 21. oktober 2015 kl. 14.00-16.00, lokale 1453-227
Oplæg ved Birgitte Kjær, Adjunkt, Erhvervsakademi Aarhus og tidligere Account Director ved Uncle Grey

På denne kursusgang berører vi, hvordan driften af en virksomhed fungerer. Hvordan man som medarbejder indgår i forretningen og blandt andet skal redegøre for sit timeforbrug og indgå i et workflow.

Lukket for tilmelding


Verden som arbejdsplads

Fredag den 6. november 2015 kl. 14.00-16.00, lokale 1455-129
Oplæg ved Lars Lauridsen, Project Manager ved Novo Nordisk
og Jonas Thinggaard, Business Consultant ved Novo Nordisk

Novo er en stor spiller på det internationale marked. Hør hvad det betyder for den enkelte medarbejder, hvordan man kommer igennem nøglehullet til en graduate-stilling blandt 10.000 internationale kandidater, og hvordan det er at være humanist i en forretningsverden.

AFLYST


Karriere, konkurrence og kultur i en international virksomhed

Onsdag den 18. november 2015 kl. 14.00-16.00, lokale 1455-127
Oplæg ved Jacob Winther Jespersen, Senior Designer, Microsoft Denmark

Hvordan er arbejdskulturen i en stor international virksomhed som Microsoft? Hvordan gør man karriere internt i virksomheden? Hvordan er konkurrencen mellem kolleger, og hvad er det i det hele taget for en kultur, man blive en del af?

AFLYST


Få styr på dine kompetencer

Onsdag den 25. november 2015 kl. 14.00-17.00, lokale 1455-127
Workshop ved Pernille Schønning Jørgensen, Konsulent, Akademikernes A-kasse

Du kommer til at arbejde med dine kompetencer på tre niveauer: dine generelle akademiske kompetencer, dine faglige kompetencer og dine personlige kompetencer. Gennem oplæg og øvelser får de redskaber til at sætte ord på, hvad det er, du kan med din uddannelse.

AFLYST PGA SYGDOM

Hvem


Forløbet er fortrinsvis for kandidatstuderende på Institut for Kommunikation og Kultur.

Men alle studerende på Arts kan tilmelde sig.
   

Tilmelding


Du kan tilmelde dig via linkene under de enkelte kursusgange.

Du er velkommen til at tilmelde dig en enkelt gang, nogle stykker eller alle gange.

Der er begrænsede pladser til kursusgangene, så tilmeld dig allerede i dag.

OBS: Tilmeldingen er bindende. Send afbud til Cecilie Asaa, hvis du har tilmeldt dig, og ikke kan deltage alligevel.

For yderligere information kontakt Cecilie Asaa.

  

Kursus, Workshop